Værdien af aalborg karneval
Aalborg Karneval er mere end en fest.
Det er mennesker, der vender hjem. Venner, der finder hinanden igen. Børn, der får traditionen med videre. Unge, der finder et fællesskab. Frivillige, der løfter i flok. Kunstnere, foreninger og erhvervsliv, der sammen er med til at sætte Aalborg på landkortet.
Hvert år forvandles Aalborgs gader til et levende, farverigt og kreativt fællesskab, hvor mennesker på tværs af alder, baggrund og hverdag mødes. Men værdien af Aalborg Karneval kan ikke måles i antallet af gæster eller kroner alene.
Den kan mærkes. Stoltheden.
107 millioner kroner og en værdi der rækker længere ud.
Karnevallet skaber også målbar værdi for byen. I 2026 har vi sammen med Silverlining Research undersøgt værdien af vores gæster. 3.400 svar fra vores respondenter har givet os et indblik i, hvem der kommer til Aalborg – og hvorfor det betyder noget.
Aalborg Karneval skaber mere end én værdi:
- 107 mio. kr. genereret til Nordjylland – forbruget topper på overnatning og dagligvarer.
- Alle landets kommuner er repræsenteret blandt gæsterne
- 80 % af gæsterne er under 25 år
- 33 % kan se sig selv vende tilbage til Aalborg for at bo, studere eller arbejde
- 38 % deltager i grupper på over 7 personer
- 48 timer er den gennemsnitlige periode, gæsterne har Aalborg som base – fra fredag kl. 15 til søndag kl. 15
Stoltheden af at være med til noget større
Stoltheden af at være med til noget større:
De relationer, der bliver skabt og holdt i live. I stoltheden over at høre til i Aalborg. I de frivillige fællesskaber, der vokser sig stærke. I børn og unge, der får mod på at deltage og være en del af noget større. Og i den måde, Aalborg hvert år viser resten af Danmark og Skandinavien, hvad vi kan, når en hel by går sammen.
Aalborg Karneval er en tradition, vi er stolte af. Men det er også en levende kraft, der udvikler sig med byen, partnerskaber og med de mennesker, der er en del af den.
SKAL DU VÆRE MED?
Kontakt Chris & Jeanett
VÆR MED!
Vi elsker at have legekammerater, eller at få nye frivillige. Du kan være med på flere måder ved os:
- Tegn et partnerskab – skriv til Chris
- Skab indhold eller lav et projekt med os – skriv til Jeanett
- Er du under 25år, og kunne tænke dig at være en del af vores stjernepanel – skriv til Sofia
- Bliv medlem af foreningen klik her
- Bliv frivillig – tilmeld dig her