Skip to content

Nyt i 2025: To nye armbånd

Vi introducerer to armbånd til årets karneval:

Paraden – den unikke del af Aalborg Karneval 
I Foreningen Aalborg Karneval har vi samlet et stjernepanel af engagerede gæster, der brænder for at udvikle og dele deres erfaringer. Vi har lyttet til dem – og derfor lancerer vi nu to typer af armbånd til vores gæster: et Paradearmbånd og et armbånd til Parade+Kildeparken. 

”Paradearmbåndet er for alle, der vil være med i det unikke fællesskab, som er i paraden og samtidig bakke op om Aalborg Karneval. Vi har allieret os med en række virksomheder for at give noget igen til vores gæster. Rabatter og ydelser styrker den samlede karnevalsoplevelse ved at give gæsterne fordele som fx gratis transport i Nordjylland før og efter karneval, rabatter på udklædning samt mad og drikke – alt sammen for at gøre den samlede oplevelse større og tryg” udtaler talsperson Jeanett Kaare. 

Aalborg Karneval er byens fest. Alle skal have mulighed for at være med og kunne støtte, så et Parade-armbånd er også for dem, der bare kommer og kigger. Stjerneparaden er helt unik og et af de områder, Foreningen Aalborg Karneval ønsker at udvikle både i indhold og udtryk. I år tilkobles internationale karnevalskunstnere foran paraden for at styrke karnevalsudtrykket.  

“Det er vores håb, at en masse nordjyske familier og turister vil dukke op og opleve både de internationale samt lokale karnevalsgrupper, som vi tidligere har oplevet til International Parade i Aalborg”, siger Jeanett Kaare. 

Jeanett Kaare fortæller: “Et Paradearmbånd giver os mulighed for at lege med et nyt format i ubegrænsede mængder. Det skal vi have testet. Og afprøvet. Det giver os mulighed for at kigge på andre oplevelser og samarbejdspartnere” 

Kælet for festen i Kildeparken 
Aalborg Karneval løfter i 2025 musikoplevelsen i Kildeparken og samler hele festen med et stærkt line-up. Med 10 timers musik fra både etablerede artister og nye talenter bliver Kildeparken igen centrum for festens musikalske højdepunkt.  

Blandt årets hovednavne er det anmelderroste hiphop-talent Artigeardit og karnevallets dronning Tessa. Dertil kommer upcoming og højaktuelle MAS, som får lov at åbne Kildeparken. Desuden gæster hitproduceren Faustix scenen og den populære artist Thor Farlov, der har rundet 25 millioner streams på Spotify.  

Parade+Kildeparken-armbåndet er alt det, vi kender: Parade og Kildepark med lidt ekstra lir på scenen. For mange er Karneval lig med udklædning og musik. Med et armbånd til Parade+ Kildeparken får du det hele: musikalske oplevelser, parade samt adgang til rabatter og fordele. 

“Vi har glædet os helt vildt til at introducere vores nye armbånd og samarbejdet med de virksomheder, der allerede nu bakker op. Jeg tror på, at det her er en model, der har masser af muligheder”, siger Jeanett Kaare om de to armbånd til Aalborg Karneval 

Fakta: 

Billetsalget starter, fredag den 28. februar 2025 kl. 10.00, på https://aalborgkarneval.dk/aalborg_karneval/  

Pris: 

Paradearmbånd: 99 kr. + gebyr – Ubegrænset antal billetter 

Armbånd til Parade + Kildeparken: 299kr + gebyr – Begrænset antal billetter 

Fordele ved armbånd:  

Giver adgang til at rejse frit med NT’s busser, Nordjyske Jernbaners tog (RE69, RE75 og RE76) og GoCollectives tog (Thybanen) indenfor Region Nordjyllands grænser i perioden fredag 23. maj 2025 kl. 16.00 til søndag den 25. maj kl. 19.00 

Rabatter i Billig Billy, Friis Streetfood, Teeshoppen, Festtema, Nadias Sandwich og Elgiganten. Flere rabatter er i øvrigt på vej.  

Andre nyheder fra Aalborg Karneval