Skip to content

Historisk begivenhed: Aalborg Karneval melder udsolgt

Tessa har lige sat en tyk streg under, at hun – helt fortjent – er Årets Karnevalsdronning 2025. For udover at skabe en kæmpe fest i paraden, så har hun netop spillet en historisk koncert i Kildeparken.

“Jeg har mange fede karnevalsminder, men det her var en af de vildeste. Da hun sluttede af med at synge BEN, så sang folk så højt, at man nærmest ikke kunne høre Tessa. Det var helt vildt,” fortæller en begejstret Jeanett Kaare, der er udviklingschef og talsperson for Aalborg Karneval.

Der har aldrig før været samlet så mange mennesker foran stjernescenen før.

Aalborg Karneval 2025 skriver sig ind i historiebøgerne


Lige inden Tessa gik på scenen, så kunne Aalborg Karneval – for første gang nogensinde – melde udsolgt af billetter til Kildeparken.

“Der er simpelthen ikke flere billetter. Vi kan næsten ikke få armene ned, og jeg vil skyde på vi lige nu er samlet over 30.000 glade mennesker herinde lige nu,” siger Jeanett.

Foto: Rafael Zajac

Andre nyheder fra Aalborg Karneval