Armbånd til Kildeparken
Fest med i Paraden d. 23. maj og nyd 11 timer med musik og en masse fordele. Læs mere i vores FAQ her på siden.
349 kr.
+ 10 kr. i billetgebyr
Paradearmbånd
Fest med i Paraden d. 23. maj og støt Aalborg Karneval. Nyd en lang række fordele og rabatter. Læs mere om fordele i FAQ her på siden.
99 kr.
+ 10 kr. i billetgebyr
Gilli (m. DJ)
ANTON WESTERLIN (DJ-set)
Artigeardit
Berg
craskin
Emil lange
faustix
Hav & kamal
ICEKIID
JIMILIAN x branco
omar
Thor farlov
Nørresundby
Paradestart TBA
Østerport
Paradestart TBA
Vestbyen (Fjordmarken)
Paradestart TBA
International Stjerneparade
Paradestart TBA
Nyheder
Kunne du se dig selv som frivillig? 🎭✨
Vi har samlet 10 gode grunde til, hvorfor det er noget helt særligt at være frivillig hos os - og måske er det lige præcis dét fællesskab, du har manglet 💛
Er du ny frivillig (eller overvejer du at blive det)?
Så inviterer vi til informationsmøde onsdag d. 4/3 kl. 17.00–18.30, hvor du kan:
🎉 Møde andre nye frivillige
🎉 Høre mere om foreningen
🎉 Få indblik i, hvad det vil sige at være frivillig hos os
🎉 Blive en del af fællesskabet fra start
📍 Mødet afholdes på vores kontor: Hjelmerstald 4, 9000 Aalborg
👥 Der er plads til max 25 deltagere (herefter venteliste og nyt møde oprettes)
📩 Tilmelding via mail til rasmus@aalborgkarneval.dk
eller på Crewnet
Gilli indtager scenen til Aalborg Karneval med sin DJ🔥 Yes, du hørte rigtigt🥹
Gennem mere end et årti har Gilli stået øverst på hitlisterne med mere end 1.6 milliarder streams. I 2024 var Gilli for 10. år i træk en af de mest spillede artister på Spotify, og i seks af årene, har han sikret sig førstepladsen for mest spillede artister.
Gilli har siden sin debut-EP “Ækte Vare” fra 2015 konsekvent genopfundet sin lyd ved at fusionere elementer fra forskellige musikgenrer herunder spansk guitar, afrobeats og meget mere.
Billetsalget er i fuld gang - køb dit armbånd via link i bio
UGENS STJERNESKUD 💫
Når du møder op som den sødeste i flokken og spreder good vibes til alle 🦌❤️
BILLETSALG ER SKUDT I GANG🎟️❤️🔥
Link i BIO🫵🏼
Sikre dig dit armbånd til Kildeparken d. 23. maj, så du er 100p på at komme ind med dine venner, når I skal danse og vibe til Artigeardit, Anton Westerlin, Thor Farlov og mange flere...
Tag en ven, som skal remindes 👀
Partnere
Vores trofaste støtter
F.A.Q
Udklædning og årets tema
Temaet for Aalborg Karneval i 2026 er: Uden dig – Ingen os.
Årets tema hylder det mest grundlæggende ved Aalborg Karneval: fællesskab, glæde og det at være en del af noget større. Når vi klæder os ud, griner, danser og deler oplevelser, bliver vi til noget større end os selv. Temaet minder os om, at fællesskabet kun findes, når vi står sammen – uanset om du kommer alene eller med venner, er du en vigtig del af “os”.
Derfor leder temaet op til, at du kan klæde dig ud som noget, der har stor betydning for dig eller for vores verden og liv. Du kan også indgå i et gruppekostume, hvor dit kostume er en del af den samlede idé. Du kan også vælge at kæde dig ud præcis, som du har lyst til, det vigtigste er, at du kommer – for uden dig, ingen os.
Dog er politisk eller kommerciel markedsføring via bannere o.l. ikke tilladt. Derudover skal den gældende danske lovgivning selvfølgelig altid følges.
Hvilket armbånd skal du vælge?
Hvis du ønsker at købe et armbånd, har du følgende muligheder at vælge mellem:
Paradearmbånd til 99 kr. eller armbånd til Kildeparken til 349 kr.
Paradearmbåndet giver gratis kørsel med NT i hele Region Nordjylland fra fredag d. 22. maj kl. 16.00 til og med søndag d. 24. maj kl. 19.00. Derudover giver paradearmbåndet en masse andre fede rabatter – hold øje, når vi opdaterer disse.
Armbånd til Kildeparken giver dig adgang til den store fest efter paraden. I Kildeparken er der flere scener med vanvittig musik, hvor navne som Anton Westerlin, Artigeardit og Thor Farlov spiller. Derudover er der flere områder, hvor du kan hænge ud med dine venner og købe noget koldt i parkens barer. Armbånd til Kildeparken giver dig samme rabatter som paradearmbånd + fri transport (nærmere info kommer).
Sådan får du dit armbånd
Uanset om du ønsker at købe Paradearmbånd eller armbånd til Kildeparken, skal du købe dit armbånd online og afhente det hos et af vores udleveringssteder:
Friis Streetfood, Aalborg
BilligBilly, Aalborg
BilligBilly, Aalborg SV
BilligBilly, Aarhus C
Billigbilly, Randers C
Elgiganten, Aarhus Strøget
Elgiganten Nytorv, Aalborg
Proud Mary Hovedbanegården, København
Meny Kennedy, Aalborg
Nadias Sandwich Kennedy, Aalborg
Nadias Sandwich Storcentret, Aalborg
UCN Hobrovej, Aalborg
UCN Selma, L. Vej, Aalborg
Hvornår kan jeg senest afhente mit armbånd på mit valgte udleveringssted?
Nærmere info kommer
Hvornår er den sidste dag, jeg kan vælge at få mit armbånd sendt pr. post?
Tirsdag d. 12. maj kl. 12.00
Jeg har valgt forsendelse af armbånd, hvornår modtager jeg det med posten?
- Vi printer ordrer til forsendelse mandage og torsdage.
- Ordrer printet om mandagen sendes fredag.
- Ordrer printet om torsdagen sendes mandag ugen efter
Mit armbånd er ikke nået frem med posten, hvad gør jeg?
- Send en mail til aalborgkarneval@billetten.dk og oplys dit ordrenummer, så hjælper Billetten dig derfra.
- Har du ikke modtaget dit armbånd med posten senest d. 19. maj, skal du kontakte aalborgkarneval@billetten.dk og oplyse dit ordrenummer.
Jeg har købt et paradearmbånd, men ønsker et armbånd til Kildeparken?
Send en mail til aalborgkarneval@billetten.dk med dit ordrenummer. Billetten kan hjælpe med at ombooke dit/dine armbånd mod et byttegebyr på 25 kr. pr. armbånd.
Prisdifference og ombytningsgebyr skal betales ved ombytningen. Såfremt du har valgt forsendelse, og dit armbånd er afsendt, skal du betale for forsendelse igen, eller vælge at afhente dit armbånd hos et udleveringssted.
Paradestart
Nørresundby: TBA
Østerport: TBA
Vestbyen Fjordmarken: TBA
Førstehjælp og vandposter
Der er førstehjælpsposter og vandposter langs hele paraderuten.
Derudover findes en skadestue over for Kildeparken samt en social skadestue inde i Kildeparken.
Vi opdaterer løbende vores paradekort her på siden med toiletter, vandposter og førstehjælp.
Affaldssortering
Der er mulighed for at aflevere skrald undervejs på hele paraderuten.
Toiletter
Der er toiletter og urinaler udvalgte steder langs hele paraderuten (kort kommer).
Transport: Hvordan kommer du til Aalborg Karneval?
Bus og tog
Med begge armbånd kan du få fri transport med bus og tog i hele Region Nordjylland fra fredag d. 22. maj kl. 16.00 til og med søndag d. 24. maj kl. 19.00.
Aftalen gælder for alle NT-busser og alle NJ- og Arriva-tog.
For afgange og tider besøg Rejseplanen, som dækker hele Danmark.
Fly
Lufthavnen ligger 6,5 km fra byens centrum. Der går busser fra lufthavnen til Aalborg centrum.
Bil
Ankommer du i bil, gør vi opmærksom på, at der i forbindelse med paraden er trafikrestriktioner nogle steder i Aalborg centrum. Se mere på trafikken.dk .
Vi anbefaler, at I arrangerer samkørsel.
Under selve paraden er Aalborg centrum åben og uforstyrret (kort kommer)
Hvis du ankommer i bil, kan du finde parkeringsmuligheder her: https://freespot.dk/
Hvor kan du overnatte i Aalborg?
Ønsker du at bo på hotel eller vandrehjem, kan du se en liste på Visit Aalborg.
Huskeliste
Ingen indkøbsvogne
Indkøbsvogne i paraden er forbudt og vil medføre bøde.
Byg derfor egen vogn, tag en gammel rygsæk eller pose med til drikkevarer (se regler for vognbyggeri længere nede i denne FAQ)
Undgå glasflasker
Vi ser desværre hvert år, at ødelagte glasflasker skaber skår i glæden for mange deltagere. Vi opfordrer alle til at medbringe dåser og plastflasker!
Pas godt på hinanden
Hold øje med hinanden. Gå aldrig ind i baggårde alene. Sørg for at følge hinanden hjem. Der er mange gæster til karneval og mange er berusede, så pas godt på hinanden.
Husk godt fodtøj
Det er vigtigt at have godt fodtøj på! Vi ser desværre hvert år gæster, som træder i glas. Vi opfordrer derfor alle til at tage godt fodtøj på og undgå skår i glæden.
Andre gode ting at huske:
Undgå kostumer af brandfarlige materialer
Solcreme hvis vejret viser sig fra sin bedste side
Strøm på mobilen (mulighed for at købe powerbanks i Kildeparken)
Aftal med dine venner, hvordan I finder hinanden
Vi anbefaler, at du laver en låsskærm, hvor der står kontaktoplysninger på en, som kan kontaktes, hvis telefonen forsvinder fra dig.
Handicapfaciliteter
Alle skal have lov til at feste til årets Karnevalsfest.
Det er muligt at deltage i paraden, hvis man har et handicap eller særlige behov. Der er i den første del af paraden fra Nørresundby en handicapsektion med frivillige vagter, der kan assistere ved behov.
Ønsker du eller en du kender at deltage med særlige behov, så kontakt info@aalborgkarneval.dk for flere informationer.
Hvis du har et ledsagerkort og deltager i karneval sammen med en, som har et handicap eller særlige behov, er dit ledsagerkort adgangsgivende til parken.
Hvis du også vil deltage i Kildeparken, tilbyder vi indgang til folk med handicap eller funktionsnedsættelser via tunnellen ved DSB-indgangen samt ved siden af Comwell Hotel Hvide Hus.
Der findes handicaptoilet i Kildeparken.
Bemærk, at dårligt vejr kan besværliggøre færden i Kildeparken for kørestolsbrugere.
Musikprogram i Kildeparken
Har du købt et armbånd til Kildeparken, kan du for første gang høre hele 12 artister.
Det endelige program med tider og scener annonceres snart – hold øje med siden. Indtil videre kan du se det nuværende program:
Program
Anton Westerlin
Artigeardit
Hav & Kamal
Berg
CRASKIN
Faustix
TBA
ICEKIID
Jimilian x BRANCO
Omar
Thor Farlov
Emil Lange
Hvornår starter og slutter festen i Kildeparken?
Kildeparken åbner kl. 11.00.
Festen i Kildeparken lukker kl. 23.00.
Mad og drikke i Kildeparken
Det er ikke tilladt at medbringe mad- eller drikkevarer i Kildeparken. Alle bliver tjekket i indgangene og eventuelle mad- eller drikkevarer konfiskeres.
Medbringer man dunke med nogen form for væske, hældes dette ud, men der er gratis vandposter i Kildeparken.
Der er rig mulighed for at få tanket op undervejs ved vores forskellige barer og madboder. Vi har et stort udvalg af mad, øl, cidere, shots og drinks.
Har du diabetes, så husk at få et armbånd ved paradestederne. Så må du medbringe til dig selv i rimelige mængder.
Betalingsmuligheder i Kildeparken
Aalborg Karneval er kontantløst – dette har Aalborg karneval fået tilladelse til ligesom foregående år.
Vi modtager alle de populære debit- og kreditkort såsom Dankort, Visa, Mastercard, Visa Electron, Maestrocard og Diners Club.
Vi tager ikke Mobilepay.
Aldersgrænse og ID
Vi anbefaler, at man er minimum 16 år for at deltage i festen i Kildeparken.
For at købe alkohol i vores barer skal man være 18 år og gyldigt billed-ID skal kunne fremvises.
Glemte sager
Glemte sager bliver indleveret til hittegodskontoret hos Politiet i Aalborg og det vil være muligt at afhente søndag morgen dagen efter Aalborg Karneval.
Kontaktoplysninger findes her:
Jyllandsgade 27
9000 Aalborg
Telefon: 9630 1448
E-mail: njyl@politi.dk
Regler for vognbyggeri
Mindre vogne (Trækvogne under h:1,2 m l: 1,5 m b: 1,5 m)
Vogndesign/byggeri:
1. Ingen indkøbsvogne i paraden.
2. Vognen skal kunne trækkes fra front.
3. Vær opmærksom på at mindske skarpe kanter og sørg for
at vognen har hjul og en konstruktion der kan holde til hele
turen.
4. Mål for vognen må max være: 1,2 m høj, 1,5 meter lang
og 1,5 meter bred.
Under afvikling:
1. Minimum 1 person skal kunne følge anvisninger fra arrangør og myndigheder i paraden ved eventuelt behov.
2. Vognen må ikke efterlades som affald. Du kan efterlade
den på vognkirkegården ved AKKC
Store vogne (Trækvogne over h:1,2 m l: 1,5 m b: 1,5 m)
Vogndesign/byggeri:
1. Vognen må ikke være bygget med motor.
2. Maximal mål for vognen: 4m høj, 6 meter lang, 2m op til
platform og 2,5m bred.
3. Vognen skal trækkes fra front, og skal kunne trækkes let
af deltagerne. Vognen må ikke kunne vælte.
4. Vægtfordelingen skal være stabil. Vognen skal udsmykkes, dog ikke med letantændelige materialer (såsom vat,
fjer, halm). Der må ikke være udsmykninger ud over vognkant med max. 15 cm.
5. Hvis designet af vognen ikke holder sig indenfor ovenstående kriterier, skal der indgås dialog med os.
6. Ansvarlige for vognen skal deltage i sikkerhedsbriefing
inden afvikling.
7. Vi skal bruge navn og tlf. på 1 kontaktpersonen der befder sig på vognen på dagen, samt et billede af jeres vogn
til senest d. 12. maj for Børnekarneval og d. 19. maj for
Aalborg Karneval
Under afvikling:
1. Ved hver vogn skal der være mindst 1 ansvarlig person,
og 4 ædru vagter ved hver hjul/side under hele afviklingen.
2. Vi skal bruge navn og tlf. på 1 kontaktpersonen der befinder sig på vognen på dagen.
3. Vognen må ikke selvstændigt etablere fester på ruten, da
paraden skal være i konstant bevægelse.
4. Ved paradens afslutning skal deltagerne selv kunne fjerne vognen ud af området, og ikke efterlade den som affald.
Motoriserede vogne:
Vogndesign/byggeri:
1. Vognen skal være synet og godkendt til studenterkørsel.
2. Senest 2 måneder før karnevallets afvikling skal navn på
leverandør af vogn, mærke/model af bil, stelnr. på bilen,
navn og tlf. nr. på chauffør sendes til os.
3. Vognen skal pyntes/udsmykkes, dog ikke med letantændelige materialer (såsom vat, fjer, halm). Der må ikke være
udsmykninger eller installationer ud over vognkant med
max. 15 cm.
4. Vognen skal have fungerende lydanlæg/mikrofon. I
tilfælde af nødsituation, skal vi kunne kommunikere med
paraden fra din vogn.
5. Ansvarlige for vognen skal deltage i paradesikkerhedsmøde.
6. Vi skal bruge navn og tlf. på 1 kontaktpersonen der befinder sig på vognen på dagen.
Under afvikling:
1. Der skal være 8 vagter rundt om vognen. Heraf skal 2
være proff. vagter (certificerede).
2. Registreringsnummer for bilen skal være synligt på vognen på dagen.
3. I har ansvar for at vognen køres ud af arrangementsområdet efter paraden