TAK TIL ALLE DER HAR ANSØGT! STILLINGEN ER NU BESAT.

Vær med til at tegne Nordeuropas største Karneval
Foreningen Aalborg Karneval søger en erfaren og ambitiøs kommunikations- og marketingkoordinator, der ikke er bange for at lægge vilde planer! Aalborg Børnekarneval & Aalborg Karneval skal endnu tættere på sine målgrupper – og her kommer du ind i billedet!

Aalborg Karnevals kerne og høje ambitioner:

Siden 1983 har Foreningen Aalborg Karneval stået bag Aalborg Karneval, der hvert år i maj måned samler ca. 100.000 festglade unge mennesker i Aalborg. Weekenden før præsenterer vi Aalborg Børnekarneval, der i år samlede 10.300 børn og børnefamilier. Vi har en ambition om at gøre Børnekarnevallet til Danmarks stærkeste årligt tilbagevendende familiebegivenhed.
Foreningen Aalborg Karneval består af en frivillig bestyrelse, en håndfuld fuldtidsansatte i sekretariatet samt op mod 2.500 frivillige og lokalforeninger.
Din nye hjemmebane:
Ansvarlig for den samlede kommunikations- og markedsføringsplan for de to ovenstående arrangementer. Dette indbefatter:
    • Sikre indhold til diverse platforme som web, sociale medier og presse
    • Sikre relevant markedsføringsmateriale af vores brands
    • Sikre og vedligeholde kontakt til medier, bureauer, influencers samt øvrige stakeholders
    • Planlægning og koordinering af interne som eksterne events
    • Løbende sikre data og viden på alle vores marketing-aktiviteter
  • Sikre styring og overordnet projektledelse af foreningens bæredygtighedsstrategi, der er under udarbejdelse
  • Hjælpe udviklingschef med planlægning, ledelse og drift af erhvervsklubben Dobbelt A
Erfaren holdspiller:
  • Relevant uddannelse indenfor kommunikation og/eller markedsføring
  • Min. 3 års joberfaring indenfor kommunikation, herunder med udarbejdelse af kommunikationsstrategier – optimalt i en btc-kontekst indenfor oplevelsesverdnen.
  • Kan tage ansvar for egne planer og projekter. Arbejde selvstændig men tør bede om hjælp.
  • Erfaring med og/eller passion for bæredygtighedsagendaen.
  • Elsker at styre og sikre retning for projekter og processer. Dette er vigtigere end du selv er kreativ af natur!
  • Elsker at være sammen med mennesker, og i fællesskab bidrage til realiseringen af Nordeuropas største karneval hvert år.
Karneval rimer på fællesskab og sikre planer:
Om du har været til Aalborg Karneval før betyder ikke noget. Vi skal nok lære dig om alle karnevalstraditionerne. Vi forventer til gengæld, at du er med til at styrke vores fællesskab både i forening og i vores sekretariat. Her mangler vi dig til at forme og styre kommunikationsplaner sikkert og effektivt i mål uanset hvilken SoMe-kanal, der trender. Vi vil have dig på fuld tid, og lønnen aftales efter dine kvalifikationer. Vi holder til i hjertet af Aalborg, og elsker at samarbejde som team & partnere. Vi har højsæson i maj, så der giver vi den ekstra gas. Vi lover det bliver sjovt under afviklingen af alle vores arrangementer i Foreningen Aalborg Karneval.
 

Vi mangler dig – nu!
Når du stadig læser med nu, har ovenstående sandsynligvis interesse for dig. Det er vi glade for, idet vi ikke kun søger en medarbejder med interesse, men en medarbejder med passion og ambition om at gøre Nordeuropas største karneval endnu bedre. Kan du nikke til det, så skynd dig at klikke her – og send din ansøgning!
https://www.hviidoglarsen.dk/jobs/jobs-stilling?hr=show-job/212020

 

DEADLINE 25. August 2025
Vi inviterer relevante kandidater ind til samtaler løbende. Så er det dig, så vent ikke med at komme i gang. Har du spørgsmål til, hvor meget samba du skal kunne danse, så giv udviklingschef for Aalborg Karneval, Jeanett Kaare et ring på 40 33 59 51. Vi kan næsten ikke vente med at modtage netop din ansøgning.
De bedste hilsner karnevals-teamet, Foreningen Aalborg Karneval