Aalborg Karneval offentliggør tema for næste års karneval

Traditionen tro, har foreningen bag Aalborg Karneval taget karnevalisterne med på råd, da der skulle vælges nyt tema til næste års karneval i Aalborg. Det kom der rigtig mange forskellige og sjove bud på, og nu har arrangørerne valgt det tema, som skal danne rammerne om festlighederne, når karnevalet igen i maj fylder Aalborg Midtby med musik, dans og kreativ selvudfoldelse.

”Når jeg bliver stor…” lyder temaet for Aalborg Karneval 2020, og karnevalister i alle aldre kan således allerede begynde at sætte fantasien i sving i forberedelserne til næste års karneval, som igen i 2020 skydes i gang med International Parade og Børnekarneval i weekenden i uge 20 efterfulgt af Sjerneparaden og karnevalsfesten i Kildeparken lørdag i uge 21.

Aalborg Karneval bygger på samskabelse, og folkene bag glæder sig til at se, hvordan deltagerne fylder rammerne ud under næste års karneval.

page1image18656128

”Temaet er valgt ud fra muligheden for fri fortolkning. Her er der både plads til det man skulle have været, det man stadig ønsker at være og nogle af de scenarier fremtiden kan bringe.” Udtaler Mette Bugge, formand for Foreningen Aalborg Karneval.

page2image33381904